Har du brug for en forsvarsadvokat?
Jeg arbejder udelukkende som forsvarsadvokat med mange års erfaring i danske retssale.
Mit mål er altid at sikre dig det bedst mulige resultat, uanset hvad du er sigtet for.
Hvad kan jeg hjælpe dig med?
Jeg fører alle typer straffesager i retten, uanset om det er en mindre færdselssag eller en stor og kompliceret narkosag eller drabssag.
Jeg fører blandt andet sager om drab, røveri, narkotika, vold, økonomisk kriminalitet, og færdselsloven samt erstatningssager for uberettiget frihedsberøvelse.
Jeg deltager også i afhøringer hos politiet som din bisidder, så jeg kan sikre, at afhøringen foregår så alle dine rettigheder overholdes. Jeg vil generelt anbefale, at du først udtaler dig, når vi sammen har gennemgået politiets materiale.
Tidligere sager
Drabet i P-huset
Vestre Landsret frikendte min klient for både drab og vold med døden til følge i en sag, hvor 2 mænd var tiltalt for sammen at have dræbt en ung mand.
Den anden tiltalte i sagen blev dømt for drabet og straffet med 12 års fængsel.
Min klient blev kun dømt for grov vold ved at have slået og sparket på den senere afdøde mand, men flertallet af dommere og nævninge fandt det ikke bevist, at min klient havde forsæt til drab eller at han skulle straffes for vold med døden til følge.
Skagen-drabet
4 mand var tiltalt for sammen at have dræbt en mand ved at have slået ham med slagvåben og stukket ham med flere knive. Retten i Hjørring dømte alle 4 mænd for drabet.
Vestre Landsret ændrede afgørelsen og frikendte alle for drab. 3 af de tiltalte blev dømt for grov vold, da der var for stor tvivl om hvem der havde begået selve drabet, mens min klient blev pure frifundet.
Cigaretfabrikken
5 mænd var tiltalt for ulovlig produktion og salg af mange millioner cigaretter. Der blev givet lange fængselsstraffe og store bøder til 4 af de tiltalte.
Min klient blev som den eneste pure frifundet. Han var tiltalt for at have opbevaret mange millioner cigaretter på sin ejendom. Han blev imidlertid frifundet, da Retten i Aarhus ikke fandt det bevist, at han vidste, at andre af de tiltalte opbevarede de mange millioner cigaretter på hans ejendom.
Hashsmuglingen fra Spanien
Min klient var tiltalt for at have deltaget i indsmugling af 1 ton hash fra Spanien. Det lå fast at hun havde været med på en lang køretur fra Spanien til Danmark og at føreren af den bil, hvor hun var passager deltog i indsmuglingen.
Retten i Aalborg fandt det ikke bevist, at hun havde medvirket til indsmuglingen eller at hun var klar over, at føreren af bilen, hvori hun sad deltog i hashsmuglingen.
Heroin i Midtjylland
Min klient var tiltalt for handel med 14 kg heroin sammen med 2 andre tiltalte. Han var under en rejse anholdt med 1 heroin og 1 kg fyldstof, som kunne blandes op med heroinen.
Anklagemyndigheden kunne bevise, min klient havde været på 6 lignende rejser og tiltalte derfor klienten for i alt at have hentet 7 kg heroin og 7 kg fyldstof, som var blandet sammen til 14 kg heroin i alt. Min klient erkendte, at han på rejserne havde hentet heroin, men langt mindre end hvad anklagemyndigheden mente.
Retten i Holstebro fandt det kun bevist, at min klient havde hentet og været med til at sælge mindre end 4 kg heroin, og derfor blev straffen også markant lavere end hvad anklageren gik efter.
Fantasy i Frederikshavn
Min klient var tiltalt for sammen med 3 andre at have indsmuglet ca. 250 liter kemisk væske som kunne omdannes til det narkotiske stof Fantasy.
Politiet havde billeder af min klient bærende på kasser med den kemiske væske, og han opholdt sig sammen med de 3 andre, som også var under politiets mistanke.
Min klient blev frikendt, da Vestre Landsret ikke fandt det bevist, at min klient havde deltaget i indsmuglingen eller at han var klar over, hvad der var i de kasser, som han bar på. En af de andre tiltalte blev dømt og straffet med 5 års fængsel.
Om Søren Beckermann
Advokat Søren Beckermann har mødt i adskillige straffesager siden 2002. Først som anklager og siden 2014 som forsvarsadvokat på Danmarks største strafferetskontor.
I dag driver han Advokatfirmaet Beckermann. Firmaet har kontor i Aalborg, men kan hjælpe dig uanset hvor i landet, du befinder dig.
Gennem sin erfaring i anklagemyndigheden kender han systemet indefra – og ved hvordan politiet tænker og arbejder, og hvordan anklagemyndigheden vil håndtere din sag i retten.
Læs mere om Søren Beckermann
Spørgsmål & svar
Skal jeg hjælpe dig?
Du er altid velkommen til at ringe til mig for en uforpligtende og gratis indledende drøftelse af din sag. Jeg beregner mig ikke salær for den første telefonsamtale.
Ring 25 73 00 35 eller udfyld kontaktformularen, så vender jeg tilbage til dig hurtigst muligt.