Advokatfirmaet Beckermanns persondatapolitik
Medarbejdere i Advokatfirmaet Beckermann har tavshedspligt. Tavshedspligten gælder uden tidsbegrænsning. Advokatfirmaet behandler alle oplysninger fortroligt efter lovgivningen og de advokatetiske regler.
- Dataansvarlig
Advokat Søren Beckermann er dataansvarlig for alle indsamlede oplysninger til brug for sagsbehandlingen.
- Indsamling af oplysninger
Vi indsamler oplysninger direkte hos dig eller fra tredjemand, oftest politiet og anklagemyndigheden. Det kan også være fra andre myndigheder.
- Hvilke former for data indsamles
Firmaet indsamler og anvender kun de personoplysninger, der er nødvendige for at kunne varetage vores opgave som advokat for klienten, enten efter aftale med klienten eller efter anmodning fra retten. Normalt vil det kun være nødvendigt at indhente almindelige kontaktoplysninger/ personoplysninger om klienten f.eks. navn, adresse, mail, og telefonnummer. Herudover indhentes CPR-nummer på klienten. CPR behandles altid som en fortrolig oplysning. Kontoret behandler som udgangspunkt ikke personfølsomme oplysninger medmindre dette er indeholdt i materiale modtaget fra offentlige myndigheder i konkrete sager. Derudover vil advokatkontoret modtage oplysninger om strafbare forhold, idet kontoret behandler straffesager. Oplysningerne vil omfatte, straffesagens bilag, domme mv. fra politiet eller retten. Det kan være både i papirform eller i digitalform eller en kombination af begge.
- Formål med anvendelse af personoplysninger
De indsamlede oplysninger anvendes kun til juridisk behandling af den konkrete sag.
- Sletning af personoplysninger
Persondata vil løbende blive slettet, når opbevaring af data ikke længere er nødvendig eller relevant for det formål, som oplysningerne blev indsamlet til. Etableres der ikke noget klientforhold, vil oplysningerne blive slettet inden 30 dage. Sagsrelaterede personoplysninger opbevarer vi som udgangspunkt i op til 5 år af skatte- og regnskabsmæssige årsager.
- Samtykke
Advokatfirmaet indhenter ikke dit samtykke til det i afsnit 4 anførte formål, idet det er nødvendigt for at advokatfirmaet at kunne behandle dine almindelige personoplysninger, for at kunne opfylde en aftale med dig, besvare din henvendelse eller opfylde lovkrav, fx behandling af sager modtaget efter anmodning fra retten. I det tilfælde, at dine persondata ønskes anvendt til andre formål end de i afsnit 4 anførte, vil du blive særskilt bedt om at samtykke forinden behandlingen påbegyndes.
- Retsgrundlag for behandling af personoplysninger
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen), artikel 6, nr. 1, litra b, hvorefter behandling er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt, som den registrerede er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelse af en kontrakt. Der henvises desuden til samme forordnings artikel 6, nr. 1, litra c, hvorefter behandlingen er nødvendig for overholdelse af en retlig forpligtelse, som det påhviler den dataansvarlige. Se hertil persondatalovens § 6.
Efter sagens karakter kan hjemmelsgrundlag tillige være at finde i forordningens øvrige bestemmelser i artikel 6, nr. 1, litra a-f.
Der behandles personhenførbare oplysninger, oplysninger om strafbare forhold samt efter omstændighederne personfølsomme oplysninger, hvis dette er indeholdt i straffesagen som modtaget af politiet. Der henvises til forordningens artikel artikel 9, stk. 2, litra af og g samt artikel 10.
- Videregivelse af persondata
Advokatfirmaet videregiver alene dine personoplysninger til eksterne parter, fx modparter, offentlige myndigheder, domstolene mv., hvis dette er nødvendigt for, at vi kan opfylde vores aftale med dig, som følge af anmodning fra retten, eller hvis dette kræves ifølge lovgivningen. Vi bruger databehandlere (it-leverandører, elektronisk fakturering mv.) for at kunne levere en optimal ydelse til klienten. Der er indgået en databehandleraftale mellem advokatfirmaet og vores databehandlere. Vi videregiver aldrig personoplysninger til virksomheder eller personer i tredjelande.
- Sikkerhed
Firmaet har interne regler for håndteringen af dine persondata, der, sammen med vores sikkerhedsforanstaltninger, sikrer at dine persondata beskyttes og sikres imod tilintetgørelse, tab, ændring, uautoriseret videregivelse eller adgang.
- Dine rettigheder
Du har ret til at få indsigt i, hvilke persondata, som vi har registreret om dig, og du kan gøre indsigelse mod, at vi behandler dem. Du har ret til at modtage dine personoplysninger i et elektronisk format.
Ret til berigtigelse. Hvis du mener, at firmaet har registreret persondata om dig, og at de registrerede data ikke er korrekte, har du ret til at anmode om, at dataene korrigeres.
I særlige tilfælde kan du anmode om at få slettet de personoplysninger vi har registreret om dig inden den frist som er anført i de almindelige sletteregler.
Såfremt du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan du rette skriftlig henvendelse på firmaets mailadresse, hvorefter vi vil tage stilling til din anmodning. Dine rettigheder kan være begrænsede som følge af lovgivningen, og af advokatfirmaets tavshedspligt.
Du kan klage til Datatilsynet over vores behandling af dine personoplysninger. Se nærmere herom på www.datatilsynet.dk.
Kontaktoplysninger til Advokatfirmaet Beckermann:
Advokatfirmaet Beckermann
Algade 31, 1. sal, kontor 9
Mobil telefonnummer: 25730035
Kontorets telefonnummer: 25733003
CVR 45214044
sb@beckermann.dk
www.beckermann.dk
Cookiepolitik
Hvad er en cookie?
En cookie er en lille tekstfil, der lagres på din computer, Ipad, telefon eller anden terminalenhed for at kunne genkende din IP-adresse og huske dine indstillinger ved senere besøg på denne hjemmeside. Cookie placeres, når du samtykker ved at trykke ok til brug af cookies på dette website. Der henvises til persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra a om samtykke.
Der er ingen personlige oplysninger gemt i firmaets cookies, og de kan ikke indeholde virus.
Hvem står bag cookies?
Udover egne cookies anvender websitet cookies fra Google Analytics til at måle trafik.
Hvad bruges cookies til på websitet?
Cookies bruges til at optimere indhold og give den bedste brugeroplevelse. Derudover bruges cookies til statistik.